Indret børneværelset med søvn i mente

Når man skal indrette et børneværelse, skal der selvfølgelig være plads til leg og sjov, men man skal også huske på, at det er her, barnet skal sove. Søvn er vigtigt for mange forskellige ting i hverdagen, blandt andet indlæring, så det er derfor helt vitalt, at dit barn sover nok, og at børneværelset understøtter det.

Det vigtige børneværelse

Et børneværelse er et vigtigt rum. Det er rammen for barndommen, som er med til at forme fremtiden samt den person, dit barn vil vokse op til at blive. Det skal være et værelse, hvor dit barn kan være sig selv, hvor de kan slappe af, hvor de er trygge, hvor de kan lege, og hvor de kan sove godt. Du har hele huset til at udtrykke dig selv i, men barnet har kun sit værelse, og derfor skal de have lov til at bestemme noget af indretningen på værelset. Hvis du gerne vil vide mere, kan du klikke videre og få inspiration til børneværelset.

Den rette seng

Noget af det vigtigste i børneværelset er sengen. Hvis du gerne vil have, at dit barn skal sove godt, skal I have fundet en seng, som er behagelig og støttende. Det er lidt forskelligt, hvilken slags madras man foretrækker, så det kan være en god idé at teste nogle og se, hvad dit barn bedst kan lide. Der findes madrasser, der er super bløde og lige til at synke ned i, og der findes madrasser, der er mere hårde og mere stabile. Det gælder om at finde ud af, hvad dit barn synes er mest komfortabelt.

Bange for mørket?

Noget, der påvirker mange børns søvn, er deres frygt for mørket. Det er meget almindeligt at være mørkeræd, og det findes der også flere voksne, som er. Dog er der alligevel et behov for at holde børneværelset mørkt, da for meget lys kan være forstyrrende under søvnen. Nogle børn kan godt lide at have en lommelygte eller en vågelampe, så de kan se en smule, imens andre ikke kan lide de skygger, som lyset skaber. Du kan forsøge at bekæmpe barnets mørkeræd ved at sidde med dem i et dunkelt rum, og lave noget sjovt sammen eller fortælle hinanden gode historier. Barnet forbinder trods alt dig med tryghed, og så kan I sammen vænne barnet til mørket.

Plads til bamser

Der skal selvfølgelig også være plads til bamser i børneværelset! Mange børn finder både venskab og tryghed i de bløde følgesvende, så det kan også være noget, der kan hjælpe på at være mørkeræd. Der skal være plads til, at de kan have en bamse med i sengen, som de kan lægge og putte med, hvis de har lyst. I dagtimerne fungerer bamserne også som legetøj, så det er en genstand med mange forskellige funktioner, som dit barn vil sætte pris på.

Et smart sengebord

Det kan også være en god idé med et sengebord på børneværelset. Herpå kan barnet have ting såsom en sengelampe, en bog, lidt legetøj, et glas vand eller et par briller, alt efter hvad de har behov for. Det er praktisk, så de altid kan have de ting, de har brug for, inden de falder i søvn, hvis de vågner i løbet af natten, og til når de vågner næste morgen. Hvis I vælger et sengebord med skuffer eller skabe, har I lidt ekstra opbevaring til legetøj og andet godt. Man kan stort set altid bruge mere opbevaring, så det kan være et smart valg.

Gode gardiner

Som tidligere nævnt kan lys forstyrrer søvnen, og derfor er det også vigtigt med gode gardiner, så I kan styre det naturlige lysindfald i værelset. Hjernen bliver naturligt træt, når det er mørkt, og den bliver naturlig mere vågen, når det er lyst. Hvis du ikke har lyst til, at dit barn skal gå i seng og stå op i takt med solen, kan mørklægningsgardiner være uundværlige.

Sov godt

Nattesøvn er vigtigt for både børn og voksne. Vi har brug for søvn for at kunne lære og huske, og det er også vigtigt for kroppen, så den kan få lov at slappe af. Der skal være plads til både leg og søvn i børneværelset, så det skal være noget, du skal huske på, når det skal indrettes.