Min musiske familie

Min mand

Kontrabas

I gamle dage talte man ikke meget om menstruation, men det har heldigvis ændret sig. Og heldigvis har vi nu fået menstruationskopper. Dette produkt er virkelig til glæde og gavn for hele familie, for det er lettere at være på tur, når man har en menstruationskop. Min familie er nemlig en musisk familie. Alle undtagen mig, som er chaufføren, når vi tager rundt og spiller ude i det ganske land.

Min mand og mine to døtre udgør en trio. Min mand spiller kontrabas og udgør på den måde bunden i det musiske arrangement. Jeg kommer ofte til at sammenligne ham med menstruationskoppen, selvom jeg ved, det kan lyde som en absurd sammenligning for mange. Det er dog også noget, som samler op på det, der kommer ud og skal have en bund; et sted at være. Der kan være overflødig lyd, og der kan være overflødige kropsvæsker. Sådan er det i det levede liv, og jeg er glad for, at vi nu er ved at blive så naturlige, at vi kan tale om de her ting uden at vi føler os alt for hæmmede eller grænseoverskridende.

Min ældste datter

Cello

Min ældste datter spiller cello. Det har hun gjort lige siden, hun var syv år gammel. Det er mit drømme-instrument, og hvis jeg havde kunnet spille, så var det helt klart også blevet det. Der er noget helt særligt over lyden af en celle, for den er så melodisk og melankolsk i hele sit udtryk. Jeg elsker også hendes røde cellokasse, som vi har med overalt som blikfang.

Nu har begge mine døtre for længst fået menstruation, og derfor har jeg også udstyret dem med menstruationskopper. Det er de overordentligt glade for, og de bruger stort set aldrig bind, for bind er bare spild og bliver til skrald, da de ikke er genanvendelige. Selvfølgelig kender de ikke rigtigt til andet, men for det meste bruger de kopperne, og det er jeg rigtig glad for.

Min yngste datter

Klassisk guitar

Min yngste datter spiller klassisk guitar. Det er et smukt instrument, og det giver en helt fantastisk blød og blid og poetisk lyd. Hun er helt sin egen, min kære lille Annabelle, som ved lige præcis, hvad der er godt for hende, og hvad, der passer ind i hendes verden.

Hendes instrument falder lidt uden for de andres, men det er helt hendes eget, og det passer godt ind i det arrangement, som de tre har lavet sammen. Jeg elsker deres fælles lyd, alt det, de komponerer, og alt det musik, som kommer ud fra deres hænder og kroppe. Selv er jeg jo bare en mor, som samtidig er chauffør for disse tre musiske kroppe, og jeg kører dem hvorsomhelst, de gerne vil hen med deres musik.