Tag på efterskole og få dit livs oplevelse
Har du eller dit barn gået med overvejelserne, om efterskole måske kunne være noget? De fleste, der har gået på efterskole, vil nok sige, at det er et helt vildt år på alle måder. Man bliver på en eller anden måde trukket ud af den hverdag, som man befinder sig i med sin familie og venner, for at blive kastet ind i en ny, lukket verden, hvor man meget intenst får undervisning og møder en masse nye mennesker.
Det er et år, hvor man kun har en prioritet i livet, og det er efterskole. Derfor giver det også god mening, at det for rigtig mange er et helt særligt år, hvor man udvikler sig rigtig meget og får sit livs oplevelse.
Et år uden forældre
Først og fremmest kan efterskole betyde rigtig meget for udviklingen af et ungt menneske. Man er typisk 15-16 år, når man starter på efterskole, så det er altså en forholdsvis tidlig alder, at man pludselig er væk fra sine forældre. Man har selvfølgelig nogle gode lærere, som altid er der, hvis man har brug for at snakke, men derudover lærer man på mange måder at stå på egne ben. Man skal på de fleste efterskoler hjælpe med både at gøre rent og lave mad, og på de fleste områder bliver man tvunget til at klare sig uden sine forældre – og det er også en form for uddannelse i sig selv. Nemlig livets uddannelse.
Venner for livet
Grunden til, at rigtig mange vælger at tage på efterskole, er nok fordi, at de har hørt, at man kan for venner for livet – det er faktisk også sandt for de fleste personer. Efterskolen er nemlig på mange måder sin egen lukkede verden, hvor der ikke rigtig er plads til folk, der ikke går på efterskolen, og derfor er man også meget intenst sammen med de andre, der går der.
Man sover på værelse sammen, man spiser sammen, man går i skole sammen, man har fritidsaktiviteter sammen. Man er altså sammen med mennesker hele tiden, og endda de samme mennesker, og derfor er det heller ikke mærkeligt, at man i den grad har mulighed for at få nogle gode venner, som kan vare ved hele livet.
Vælg fag der oprigtigt interesserer dig
Det, som også gør efterskole fedt i forhold til andre uddannelser, er, at man faktisk selv kan være med til at vælge de fag, man har. Det behøver ikke kun at være boglige fag – faktisk har man næsten flere valgfag, end man har boglige fag, når man går på efterskole – i hvert fald hvis man gør det i 10. klasse. Du kan eksempelvis kigge på en håndboldefterskole i Jylland, hvis det er noget, der interesserer dig, og ellers er der også en masse andre slags efterskoler at vælge imellem.