DINNødhjælp

Vi er alle sammen nødt til aktivt at tage del i, at sørge for at vores verden skal bestå. Jeg vil gerne sikre, at også Norrs børnebørn får lov til at vokse op i en verden, som vi kan være bekendt at efterlade. ReBuyBaby er mit beskedne bidrag hen i mod en mere bæredygtig og langtidsholdbar klode. Derfor donerer vi vores babytøj til DINNødhjælp Auktion. På den måde er vi stolte af at bidrage til Anja Ringgren Lovén og DINNødhjælps fantastiske arbejde.

Michelle – Founder ReBuyBaby ApS

DINNødhjælp er en forening, der kæmper for  børns rettigheder.
Det primære formål er, at redde de såkaldte heksebørn i Nigeria, hvor overtroen på hekse er meget udbredt. Samtidig med at give de børn, der reddes en god fremtid, kæmper DINNødhjælp med at komme overtroen til livs, så vi i fremtiden kan hindre at flere børn bliver tortureret, og i værste fald slået ihjel.

DINNødhjælp

 

DINNødhjælps vigtigste arbejdsområder

Lige nu er Nigeria det land i Afrika, der har flest børn ude af skolen. DINNødhjælps vigtigste opgave i Nigeria er derfor at lave oplysningsarbejde. Når nu den nigerianske regering ikke bruger midler på at oplyse og uddanne, må vi via vores oplysningsarbejde bekæmpe overtroen.
Børnene på DINNødhjælps børnehjem savner selvfølgelig deres familier. De snakker ofte om deres søskende, kusiner, bedsteforældre og forældre (eller mor og far hvis den ene af forældrene er død). Og det er en af vores VIGTIGSTE opgaver, at børnene bevarer kontakten til deres familier. Engang imellem tager vi børnene med på det, vi kalder Home Visit (hjemmebesøg), og dette er noget børnene glæder sig meget til. HJEMMEBESØG ER DEN VIGTIGSTE DEL I VORES OPLYSNINGSARBEJDE!

DINNødhjælps børnehjem i Nigeria går alle børnene i skole. Uddannelse skaber udvikling, og for børnene er skolegangen også er med til at bearbejde deres grimme fortid som er præget af svigt, udstødelse og tortur. Udover at gå i skole, arbejder vi også med børnene hver dag igennem sang, dans, leg og at være kreativ. F.eks. er det at tegne og male børns foretrukne virksomhed. Børnene udvikler deres sanser og kreativitet. At tegne/male er et udtryk for deres spontanitet og fantasi. Det hjælper ikke kun at sidde og snakke med børnene om deres fortid. Børn udtrykker bedst deres tanker, erindringer og følelser igennem leg, sang og dans.

Læs mere på http://www.dinnoedhjaelp.dk